Trin for Trivsel

Trivsel - Fællesskab - Kropsbevidsthed - Selvværd Kurser // Workshops // Oplæg // Pædagogiske dage

Trin for Trivsel – Præstationsfrigørende bevægelse, trivsel og fællesskab

Trin for Trivsel tilbyder praksisnære kurser, workshops og pædagogiske dage med fokus på bevægelse, trivsel og stærke fællesskaber.
Vi udbyder bl.a. et 2-dages kursus for lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale, der arbejder med børn, unge, mennesker med særlige behov og andre fællesskaber. Kurset giver både faglig fordybelse og konkrete redskaber til at arbejde præstationsfrigørende med bevægelse i hverdagen.

Derudover tilbyder vi workshops, pædagogiske dage og oplæg, der styrker trivsel, samarbejde og arbejdsglæde i personalegrupper – og samtidig giver deltagerne brugbare værktøjer til at bringe bevægelse og sanselighed i spil i arbejdet med andre.

Vi skaber trygge og energifyldte rum, hvor alle kan være med – uanset alder, erfaring og fysiske forudsætninger.

Udviklerne af metoden Trin for Trivsel

Mette Oscar Pedersen

Socialrådgiver, fagjournalist, projektleder og facilitator
Mette er uddannet socialrådgiver med efteruddannelse i socialt gruppearbejde og narrativ coaching. Derudover er hun fagjournalist med stor erfaring i formidling og projektledelse, særligt inden for sociale og pædagogiske indsatser med at lave fællesskaber for børn og unge, blandt andet Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet. 
Mette er også uddannet Groovefacilitator for børn og voksne, Dans för Hälsa-instruktør og instruktør i Integrated Dance. Hun har siden 2018 ledet ugentlige dansehold for voksne og arbejdet med bevægelse og trivsel for børn og unge på tværs af skoler og institutioner. Hun har desuden stor erfaring med at facilitere workshops for både medarbejdere, fagpersonale og ledere.

Rikke Mosberg

Cand.mag. i Æstetik og Kultur, folkeskolelærer, facilitator og oplevelsesdesigner
Rikke har en pædagogisk og akademisk baggrund som folkeskolelærer og cand.mag. i Æstetik og Kultur. Hun har mange års erfaring med oplevelsesdesign, kursusudvikling og facilitering af læringsforløb – blandt andet fra Kattegatcentret.
Rikke er uddannet Groovefacilitator for børn og voksne, instruktør i Dans för Hälsa og i Integrated Dance. Hun har siden 2018 afholdt ugentlige dansehold for voksne og faciliteret bevægelsesforløb på skoler, højskoler, efterskoler og andre institutioner, samt workshops for kommuner, ledere, virksomheder og personalegrupper med trivsel og fællesskab i fokus.

Lyt til børnene...

Klik på her og lyt til Mads, Maya og Tilde fra Veksø Skole
https://youtube.com/shorts/FuB2EEyJt0Y?si=TZ66SeuEqjcRYRBL

Klik på linket og hør hvorfor du skal blive Trin for Trivsel Ambassadør
https://youtube.com/shorts/7EwA9vq5uoU

Klik på linket og hør beskrivelsen fra børnene
https://youtube.com/shorts/cwQRtGOU-Oo?feature=share


Trin for Trivsel Ambassadør
2-dages kursus

I dag står børn og unge overfor en hverdag præget af stigende krav, præstation og mistrivsel – både i skolen og i livet. Trivsel er fundamentet for al læring, udvikling og sociale relationer, men for mange elever er netop trivsel blevet en udfordring.

Trin for Trivsel er skabt for at give børn og unge et frirum fra præstationens og hverdagens pres. Et rum, hvor der ikke er nogen facitliste, ingen forventninger, og ingen, der skal bedømmes. Gennem præstationsfrigørende dans og bevægelse hjælper vi med at skabe fællesskab, styrke kropsforståelsen og fremme glæde og tryghed i klassen – fordi trivsel starter med at mærke sig selv og høre til.

Vores 2-dages kursus er designet til at give dig, som lærer, pædagog eller andet pædagogisk personale, de redskaber og den viden, du behøver for at skabe trygge og præstationsfrie rum for de mennesker, som du arbejder med.

Vi tilbyder et praksisnært kursus, hvor du lærer at facilitere danseforløb, hvor børn og unge ikke skal præstere, men blot være til autentisk stede i kroppen og fællesskabet. Dette kan være en pause fra hverdagen, en trivselsfremmende indsats for hele klassen eller et vigtigt redskab til at støtte elever i mistrivsel.

Vi tror på, at dans – uden krav – kan gøre en forskel for både den enkelte og fællesskabet. Derfor er vores mission at hjælpe dig med at gøre dette til en virkelighed i skolen.

Hvis I er flere fra samme skole/kommune eller selv kan samle en større gruppe, så kommer vi gerne til jer - Tøv ikke med at kontakte os.

Udtalelser fra tidligere kursister

Ana Maria Miranda Silva, pædagogisk assistent, Veksø Skole

"Dette er hvad børnene siger til mig og Trin for Trivsel:

"Det er rart at have en lydboble"

"Jeg elsker det",

"Skal vi ikke have trin for trivsel idag ? Snyd...",

"Det er min yndlings ting i skolen"

"Jeg skal være med når du gør det i SFO'en"

Kurset for mig byggede ovenpå min egne erfaringer med dans. Jeg har selv mærket hvad musikken, dansen og fællesskabet kan gøre for mig. Kurset gav mig indsigt i hvordan en dansetime skal bygges op.

Jeg har lært at bygge stilladset som giver børnene mulighed for at , i trygge rammer, give sig hen til musikken, bevæge sig, og være i egen boble samtidig med at de er en del af fællesskabet.

Det er et ret praktiske kursus, som med det samme bidrager til at ens grænser bliver testet og udvidet, ved at vi er en del af undervisningen og ikke bare lytter og kigger.

Jeg har sommerfugle i maven hver gang jeg skal undervise, jeg er spændt og glæder mig. Jeg elsker at se hvordan børnene griner, bevæger sig, kommer hinanden ved, og slapper helt af når vi har Trin for trivsel.

Jeg mærker enormt meget glæde når jeg underviser, og mærker en fantastisk forbindelse med børnene, som også fortsætter i resten af skoledagen og SFO'en.

Jeg vil anbefale alle pædagogiske personaler i både almen og specialområdet at gøre Trin for Trivsel en del af deres pædagogiske tiltag."

Nikoletta Michalodimitrakis sfo-pædagog på Lærkeskolen i Stenløse

"Et godt kursus med en rigtig fin struktur og dejligt at veksle mellem teori og praksis.

Det var dejligt, at vi også fik snakket sammen om de forskelle, der kan være afhængigt af hvilke børn og alderstrin, man arbejder med.

Undervisningen var rigtig fin! Det blev aldrig kedeligt, og det var dejligt at vi også selv skulle prøve at undervise (selvom det var også meget grænseoverskridende).

Jeg synes at alle oplæg og øvelser var nyttige og let at gå til. Jeg føler at vi fik rigtig meget viden om det, og jeg følte mig godt klædt på til at gå ud og prøve det i vores hverdag.

Alt i alt var det en fantastisk kursus, der har motiveret os til at bruge dansen og bevægelse meget mere i vores hverdag med børnene.

Jeg havde et smil på læben efter hver eneste kursusgang, og det håber jeg, jeg kan give videre til børnene! Vi er allerede i gang hos os!"

Rasmus Bjerre Pedersen afdelingsleder på Veksø Skole

"På Veksø skole er vi startet op med et Trin for Trivsel forløb på to klasser i indskolingen.

Vores oplevelse er at børnene er rigtig glade og nyder at være med til danse. Det at børnene har mulighed for at være med på egne præmisser gør, at alle børn er med. Og netop det at alle børn er med hver gang er særligt positivt, da det medvirker til at styrke samhørigheden i klassen.

Vi har tænkt os at fortsætte med trin for trivsel og forhåbentligt udvide til flere årgange. Vi ser et stort potentiale både ift. bedre klassetrivsel og øget selvværd hos de enkelte elever.

Trin for Trivsel er i høj grad med til at skabe en præstationsfri ramme, hvor børnene tydeligt mærker at de ikke kan gøre det forkert, og ikke føler at de skal leve op til nogle krav.

Brugen af høretelefoner sammen med musikken giver børnene lov til at være i deres helt egen lydboble, samtidig med at de er en del af fællesskabet. Vi ser hvordan børnene giver sig hen til et stille stykke musik, eller under afspænding. Vi ser dem også synge, danse og klappe og bruge kroppen med højtempo sange. Det er virkelig skønt at opleve at børn på mellemtrinnet, der begynder at blive lidt "teenage-hæmmede", tør at slå sig løs, når de får høretelefonerne på. 


Alle børn er med også dem, der ikke altid har mod på nye ting. Det bliver ikke så akavet for dem at danse sammen. På denne måde, da alle er i deres egen boble - i fællesskabet. Det er ikke noget, der er forkert, ingen rigtig måde at gøre det på, bare dans og mærk kroppen, hvor meget glæde det giver. Pulsen kommer op, og smilet kommer frem hos børnene, også hos dem, der ikke danser til dagligt."

Billeder fra Trin for Trivsel kursus i Bagsværd, hvor 8 dygtige lærere og pædagoger blev Trin for Trivsel ambassadører

Vil du have nemme redskaber og håndgribelige øvelser der styrker fællesskab, trivsel, kropsbevidsthed og selvværd?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere eller har spørgsmål